Search
  • FlyFri 2020

Det er smart!


Nu har forskere ved Chalmers Tekniske Højskole i Göteborg udarbejdet Flight Emission Map. Det er et super nemt og gennemskueligt redskab, som beregner, hvor stort CO2 aftrykket er ved lige præcis den flyvetur, som du gerne vil undersøge nærmere.


Så når du med vennerne, familie eller en fremmed snakker om, hvor stort et aftryk en flyvetur til en bestemt by er, så er det blot at tjekke det ud på deres hjemmeside http://flightemissionmap.org. Det er visuelt og kræver bare to klik. Det virker, som om at alle lufthavnsbyer på verdenskortet er registreret i grafikken. Så nu er lange diskussioner eller fornemmelser for hvor lidt eller hvor meget CO2 flyvetrafik udleder dejlig nemt at få afklaring på.


God fornøjelse med fly-samtalerne, som for tiden er på manges læber. Der flyves nemlig som aldrig før, og der snakkes også om CO2 aftryk som aldrig før. Ovenfor er et redskab, der kan afklare fakta, selvom der også kan være meget andet på spil i en samtale om flyvning. Vi anbefaler, at holde en god tone, også selvom folk endnu ikke helt er klar til at droppe flyveturen.



0 views